Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Zzstop

Sat på siden 05-12-2005

Ville du ønske, at du ikke havde fået slettet noget af den tekst, du er i gang med at skrive? Kom du til at smide filen i en forkert mappe, da du flyttede den? Kan du ikke lide det, du netop har gjort ved dit billede i et grafik-program?

For mange år siden ... dengang jeg lige havde fået computer, var jeg i gang med at skrive en tekst. Jeg havde skrevet en hel side, da jeg fandt ud af, at jeg ville ændre skriftstørrelsen. Så jeg markerede hele siden, og ... lige på det tidspunkt ringede det på døren!

Jeg rejste mig for at åbne, ramte en tast på tastaturet, og alt det, jeg havde skrevet, var væk.

Behøver jeg at sige, at det gjorde mig ret fortvivlet?

Nå, men efter at jeg havde fået lukket gæsten ind og fået lidt mere ro på mig selv, fandt jeg ud af, at der var en fortryd-funktion i programmet. Mit arbejde var reddet!

I de fleste programmer, hvad enten de har en menulinje eller ej, har en fortryd-funktion.

Du aktiverer den ved at trykke på Ctrl og Z samtidig.

Prøv selv!

Men gør det kun med noget, du evt. kan tåle at miste, for sæt nu, at programmet ikke havde denne funktion ...

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|