Word for absolutte begyndere
Sat på siden 28-08-2008
Det er i disse dage omkring seks år siden, at jeg skrev hæftet "Word for absolutte begyndere" for forlaget IDG, som Libris hed, før det blev solgt til FDB.
Hæftet er nu udsolgt fra forlaget, og rettighederne er gået tilbage til mig. Jeg kan gøre med det, hvad jeg vil, og jeg har valgt at sætte det online, kvit og frit.
Indtil videre er de første seks kapitler klar. Det tager nogle timer at omdanne hvert kapitel fra tekst (Word) til HTML. Der er nemlig grimme koder i HTML'en, og mange billeder er ikke blevet hentet ud af dokumentet, så jeg skal tage nye skærmklip.
Men du kan godt gå i gang med at lære.
Hvor finder du det?

God fornøjelse! Fortæl gerne andre om sitet.
P.S. Det pdf-dokument, jeg lokker med i højre hjørne af wordbogen.info, er endnu ikke klar. Hvis du tilmelder dig, skal du nok få det, lige så snart det er.