Vil du vide, hvilken dag du dør
Sat på siden 23-11-2006
Denne hjemmeside fortæller dig, hvilken dag og dato du dør. Siden tager hensyn til din alder, køn, generelle temperament, vægt og højde. Tag den med et gran salt, dog ;-) Der eksisterer ikke en hjemmeside, der kan se ind i fremtiden.
For mit vedkommende var der godt nyt. Hvis jeg taber mig, kan jeg blive 105. Fortsætter jeg som nu, bliver jeg 88. Det er da ikke så tosset :-) Men trods alt 17 år mere hvis jeg taber mig! Vi skal vist have investeret i det løbebånd eller flytte til Paris, hvor det er spændende at bevæge sig rundt i gaderne. Her er der kun marker og mudder at kigge på.
Hvis du ligesom jeg hører til typen, der vil vide alt, også din dødsdag, så smut forbi "The Death Clock", men lov mig, at du kun vil tage det som det, det er: En hjemmeside! Siden kan ikke spå eller se ud i fremtiden. Den går udelukkende efter statistikker og de data, du fodrer den med.
The Death Clock finder du på adressen: www.deathclock.com - Der er i øvrigt en del læsestof på siden.