Undgå spam med en midlertidig postkasse
Sat på siden 26-09-2004
Der er flere steder, der tilbyder midlertidige postkasser. Jeg har set en del franske, men jeg regnede med, at flertallet af jer ikke var interesserede i dem ;-)
For nyligt sendte Andreas S.A. mig oplysninger om en engelsk midlertidig postkasse, som er ret let at bruge.
Du bruger fx en adresse, der hedder ud-med-spam@dodgeit.com på en hjemmeside.
Kort herefter kan du besøge www.dodgeit.com og skrive ud-med-spam i formularen og klikke på Check Mail.
Ulempen er selvfølgelig, at alle, der skriver "ud-med-spam" i feltet, vil kunne se din mail, men så skal de også lige kende brugernavnet.
Tak for tippet, Andreas.