Udskift din Windows-brugerflade
Sat på siden 21-03-2005
Hvis du er træt af, at Windows ser ud som Windows og hellere vil se noget Mac OSX-look alike, så kan du da bare skifte brugerflade.
Der findes flere programmer, der kan give Windows et nyt look.
DesktopX 2.4
Dette program giver mange muligheder for nyt look på Windows-pc'en, men det kan være en smule svært at sætte op. Prisen er knap 15 dollars, og det kan prøves gratis i 30 dage. www.stardock.com
WindowsBlinds 4.5
Dette program har en meget lækker brugerflade, og det kan fås i en gratis basisversion. Dens lidt mere muskuløse udgave koster knap 20 dollars. Samme adresse som forrige program: www.stardock.com
WinOSX 1.91
Hvis du kan "nøjes" med en brugerflade, der ligner MacOSX, så vil dette program passe dig helt fint. Personligt er jeg helt vild med proceslinjen, der bugter sig, når man fører musen over den. Meget flot! Programmet er gratis og kan downloades fra www.winosx.tk