Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Udgiv dine egne bøger

Sat på siden 01-08-2003

Har du en drøm om at blive forfatter? Så har du måske undersøgt så meget, som at det ikke er nok at kunne skrive. Du skal også sælge! Først skal et forlag overbevises om, at dine skriverier er værd at ofre penge på. Forlaget skal nemlig være sikker på at få dækket omkostninger til dit forskud, trykning, distribuering, marketing, arbejdslønninger med mere. Så det er virkelig et nåleøje at skulle krybe igennem. Det siges, at selveste Karen Blixen måtte mange forlag og mange afslag igennem, før der var et (et udenlandsk, vist), der turde trykke hendes bøger.

Med internettet og den elektroniske distribution har du imidlertid chancen for at gøre din drøm til virkelighed, måske ikke på stort plan, men i det små. Du kan udgive e-bøger! Elektroniske bøger, der kan læses enten på computeren under Windows, Mac eller Linux, eller på de små håndholdte computere, Palm.

Nøgleordet hedder PDF - Portable Document Format. Et sådant dokument kan læses af stort set alle typer computere og styresystemer, når blot Adobe Reader (tidligere kendt under navnet Acrobat Reader) er installeret, og dette program fås gratis på www.adobe.com.

Du kan gemme tekstfiler, WordPerfect-dokumenter, OpenOffice-dokumenter, hjemmesider og Word-dokumenter i PDF-form. Oprindeligt kunne det kun ske ved hjælp af Adobes program Adobe Acrobat, eller direkte i WordPerfect, men i dag er der mange andre programmer, der tilbyder en lignende service - endda gratis. De fleste af disse gratis programmer har imidlertid ulemper i form af reklame-tekster o.l. indsat i de færdige filer.

CutePDF Printer er et gratis program uden disse ulemper. Det kan hentes fra adressen:

http://www.acrosoftware.com/Products/CutePDF/Printer.asp

Når programmet er downloadet og installeret, hvilket går helt af sig selv uden spørgsmål af nogen art, bare du dobbeltklikker på filen, kan du lave pdf-filer af et hvilket som helst dokument, blot det kan printes ud.

Brug menuen Filer -> Udskriv -> Vælg CutePDF Printer, og vælg, hvor pdf-filen skal gemmes.

Nu har du et dokument, der kan læses af alle de store computere, men til de håndholdte er du nødt til at gøre lidt ekstra. Du kan enten lave en fil, der kan læses af Adobes Palm-reader ved hjælp af Adobes gratis program, eller lave et andet dokumentformat til Palm. Et almindeligt dokument kan laves med mine gode kinesiske ven Wades program WavePDB, der også kan omdanne Palm-dokumenter til tekst, der kan læses på computeren. Desuden kan den zippe filer, der herefter overføres til Palm'en og kan åbnes med almindelige programmer som fx WinZip, når det er overført til computeren igen. WavePDB er shareware og kan findes på http://www.cnbest.com/download/WavePDB_2B3.exe - en licens koster kun 12 dollars, men programmet kan prøves gratis i 30 dage.

De dokumenter, du laver med WavePDB, kan læses med gratis Palm-læsere. Sådan er det også med formatet HandStory. Der kan hentes en gratis læser, mens den læser, der koster 30 dollars og fås både til Pocket PC (Windows Palm-efterligning) og til PalmOS, både kan mere avancerede funktioner og lave e-bøger.

Nu mangler du bare at sætte dine e-bøger online og enten give dem væk eller sælge dem.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|