Totalt nyttesløs kat til salg
Sat på siden 20-04-2007
Katte æder mus, ikke? Det var i gamle dage meningen med at have katte i huset eller på gården. Desværre er mange moderne katte faldet af på den. De tror, at mad er noget, der kommer i poser fra supermarkedet, og at jagt består i at rive posen i stykker, hvis ens herre ikke har fodret en.
Før jeg viser dig disse kære billeder af en kat og en mus, vil jeg lige fortælle dig en sjov historie, som jeg desværre ikke har billeder af.
For nogle år tilbage var min mand ude at undervise i edb. Vi havde købt et gammelt hus, hvoraf en del var bygget ind i klippen (vi bor i Frankrig). Dér sad jeg og arbejdede, da min søn kom ind for at sige noget til mig. Han stoppede forbavset op, for lige uden for arbejdsværelset på en trækvogn sad en ... tjah, gnaver af en art. For stor til at være en mus. Sort. Underlig hale med en lodden dusk på. En slags rotte? Man ved jo aldrig, hvad der er af kryb i Frankrig. Vi så jævnligt små slanger.
Gnaveren fik jeg billeder af - du kan se dem her: www.malka.it/home/britt/mus/Page.html
Gnaveren blev ikke forskrækket over at se min søn. Heller ikke mig, da jeg kom til. Modigt væsen, eller måske nærsynet. Jeg sagde til min søn, at han ikke skulle røre den, for sådan et bid kan være farligt og indeholde mange bakterier. Så han hentede en kost for at skubbe kræet ud. Den befandt sig imidlertid ganske godt i vores hus og nægtede at forlade det.
Jeg ringede til min mand for at spørge om råd. Han skulle holde foredrag dagen efter -- emnet var at lære kvinder at sige fra. Det kunne være ømt, hvis gnaveren dukkede op midt i foredraget, og vi havde 40 skrigende kvinder på stolene.
Min mand foreslog meget klogt, at jeg hentede vores to, sølvgrå somalikatte. De måtte kunne gøre nytte. Som sagt, så gjort. En kat under hver arm, og så satte jeg dem ned ved siden af den sorte gnaver.
Gnaveren forholdt sig helt roligt. Balou, vores meget zen spisedyr af en kat, som dog kan blive aldeles hidsig meget hurtigt, fik øje på den og kiggede dovent på den. Alekhine, hin adelige, var i gang med at vaske pelsen.
Så bevægede gnaveren sig. Alekhine fik øje på den og i samme brøkdel af et sekund befandt han sig en meter oppe i luften med alle fire ben ud til hver side, og pelsen stærkt strittende i 1400 retninger. Uden at lande undervejs pilede han ind i værelset ved siden af, hvor han sad hjertebankende og stadig pelsstrittende midt på gulvet med store, runde øjne.
Han, som var så stolt af sin flotte, lange, buskede hale, havde mødt en gnaver, der også havde busket hale. Argh!
Jeg bar kattene tilbage i huset, og min søn fik endelig gnaveren til at forsvinde ved at skubbe staklen ud med kosten.
Bagefter fandt vi ud af, at der ikke var tale om nogen vild og farlig rotte, men om en gerbille, en meget kælen gnaver. Vi ledte efter den, men den var væk. Forhåbentlig havde den ikke mødt nogen af kvarterets rigtige katte, der ikke så let lod sig skræmme af en busket hale.
Her er billederne, som jeg ville ønske, at jeg havde taget, da vores katte mødte gnaveren.
Se billederne her: http://eatliver.com/i.php?n=1984