Tjek din egen mail for spam
Sat på siden 18-02-2005
Ved du, hvad der sker med din e-mail, når den rammer modtagerens indboks? Ryger den videre derfra og i spam-filteret helt automatisk?
Der er nogle regler, som du kan bruge for at undgå at ryge i spam-filteret. Jeg har tidligere skrevet om disse regler. Du kan læse om dem i tippet www.tips-og-tricks.com/tippet/119
Alligevel kan det være svært at være sikker. Især hvis du bruger html-mail. Der har jeg selv prøvet at få at vide, at nu blev min mail markeret som spam.
Du kan naturligvis installere alverdens spam-filtre og tjekke, om din egen mail bliver fanget, men et af de af udbyderne mest brugte filtre er SpamAssasin, og den er bestemt ikke let at installere under Windows.
Så der er en genvej. Tilføj "TEST" (med store bogstaver, men uden anførselstegn) lige foran emnet og send din e-mail af sted til en gratis tjeneste, der fortæller dig, hvor meget spam der er i din e-mail.
Tjenesten finder du her: http://spamcheck.sitesell.com/ Du kan enten sende via formularen online eller direkte til spamcheck@sitesell.net
Du kan endda være så fræk, at du tilføjer adressen til din test-liste, sådan at alle tests automatisk bliver sendt direkte til dem -- men husk ordet "TEST" lige foran emnet. Ellers ryger din mail direkte i deres spam-filter, uden at du får besked.