Tag dig kærligt af din spam
Sat på siden 12-05-2005
"Et virkeligt, knaldhamrende fint lille program, som tager sig
"kærligt" af spam-mails.
Prøv det - og du vil altid bruge det
- og så er det gratis!"
Sådan skrev Poul til mig i oktober, men jeg havde ikke lige tid at teste det program, som han skrev om, på det tidspunkt. Nu var tiden imidlertid kommet til at teste det.
Programmet, som hedder K9, benytter bayesianske filtre, dvs. nogle filtre, som "lærer" at kende forskel på spam og gode e-mails. I den første stykke tid er du nødt til at opdrage den, dvs. markere spam som værende spam og gode e-mails som værende gode.
Systemet er naturligvis ikke 100 % fejlfrit, men det kan være en stor hjælp i kampen mod spam.
K9 kan bruges med alle e-mail-programmer. Det kan downloades fra http://keir.net/k9.html (download-link i toppen af siden).
Den engelske kvik-start-guide på siden er ganske effektiv, men man skal nok være en anelse nørdet for at kunne installere programmet. Det kræver fx, at du ved, hvordan du får adgang til indstillingerne af din pop-konto.
Tak til Poul for tippet.