Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Synkroniser mapper med Total Commander

Sat på siden 17-08-2005

Jeg er stadig ikke færdig med at overføre indholdet af min gamle computer til min nye.

Du kender måske situationen? Du har bedt om at få overført en masse filer og undermapper, og BUM -- fejlmeddelelse! Windows kunne ikke kopiere fil xyz.

Og så stopper Windows! Ikke noget med at kopiere de mapper og filer, som det godt kunne finde ud af at kopiere. Nææææ, fuld stop!

Hvis der er mange mapper og filer i den mappe, du kopierer, kan det godt tage lang tid og være besværligt manuelt at skulle finde ud af, hvad der er kopieret, og hvad der ikke er. Her kommer Total Commander ind i billedet med en smart løsning.

Bare klik på Kommandoer -> Synkroniser mapper.

Brows dig vej til de mapper, der skal sammenlignes, en i hver side.

Sæt flueben i "Undermapper".

Klik på "Sammenlign".

Når du har fået overblik over forskellene, kan du klikke på Synkroniser for at få mapperne ens.

Total Commander kan downloades fra http://www.ghisler.com/download.htm Programmet er shareware. ægte shareware, for det holder ikke op med at virke efter prøveperioden.



Kunne du lide tippet? Del det med dine venner.


|