Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Stop andre lyde, når du lytter til musik

Sat på siden 18-02-2005

Er det ikke bare irriterende, når du prøver at lytte til en cd, at computeren kommer med bip-lyde hen over musikken for at fortælle dig, at der er sket en fejl et sted?

For at fjerne problemet skal du dobbeltklikke på højttaler-ikonet ved siden af uret (Lydstyrke).
Herefter dukker der en dialogboks op med lydstyrke-kontroller.
Find den, der hedder "Wave", og sæt flueben i feltet Slå fra.

Så! Nu vil du ikke længere blive forstyrret, når du lytter til musik. Husk at slå Wave til igen, når du er færdig.

Ps. Hvis du ikke har et højttaler-ikon ved siden af uret, kan du finde det i Kontrolpanel i stedet. Vælg Egenskaber for Lyde og lydenheder, og klik på fanen Lydenheder. Brug knappen Lydstyrke... som du finder i området Standardenhed.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|