Snup billederne fra programmerne
Sat på siden 14-11-2003
Startskærmen i Windows, ikonerne på værktøjslinjen i Word... alle disse billeder er indeholdt i programfilerne og kan normalt ikke ses som enkeltstående billeder.
Programmet RessourceHacker kan hjælpe dig med at få fat i disse billeder, erstatte dem med andre eller endda tilføje billeder til et eksisterende program.
Resolution Hacker er et gratis program, som du finder på http://www.tips-og-tricks.com/filer/ResHack.exe
Når du har downloadet filen, skal du dobbeltklikke på den for at installere filen. Bare følg guiden - det er ganske let at installere programmet.
Hvis du fx vil have fat i startskærmen i Windows for at ændre den, kan du gøre således:
1) Åbn stifinder/Denne computer, og find filen ntoskrnl.exe, der ligger i
mappen C:\Windows\system32.
2) Højreklik på filen, og vælg Kopier.
3) Vælg
herefter Rediger -> Sæt ind (eller højreklik ved siden af og vælg Sæt ind).
Hvis der går noget galt, har du nu en kopi, du kan erstatte filen med.
4) Åbn
RessourceHacker fra Start-menuen.
5) Klik på File ->Open og bladr dig vej
til c:\Windows\system32\ntoskrnl.exe. Klik på Open.
6) I venstre side kan du
se de mapper, som billeder og andre ressourcer er gemt i. Windows pro har
startbilledet liggende i mapperne Bitmaps 1, 8 og 10, mens familieversionen har
dem i mapperne Bitmaps 1,9 og 11. Vælg det billede, du ønsker at gemme, ved at
åbne mappen og undermappen, der i en dansk Windows hedder 1030.
7) Gem
billedet ved at klikke på Action -> Save [Bitmap : 1 : 1030]... (hvis der er
tale om billedet i mappen Bitmap 1, 1030.)
8) Find det sted, du vil gemme
billedet. Opret fx en undermappe i mappen Windows\system32 og kald den
Startlogo.
9) Kald fx filen Image1.bmp.

Hvis du vil indsætte filen i programmet igen efter at have ændret den fx, skal du gøre således:
1) Åbn igen ResourceHacker.
2) Åbn filen ntoskrnl.exe.
3) Klik på
menuen Action -> Replace bitmap.
4) Klik på knappen Open file with new
Bitmap.
5) Find dit ændrede billede, og vælg Åbn.
6) Vælg i højre side,
hvilket billede den skal erstatte (hvis du har fulgt ovenstående eksempel, så er
det billede 1).
7) Klik på Replace.