Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Små praktiske programmer

Sat på siden 23-05-2003

Cliptray er et lille program, der kan hjælpe dig med at kopiere og sætte ind.

Du kan gemme op til 100 emner, som du har kopieret, og afhængigt af typen (billede, tekst m.m.) kan du ændre bogstaverne til store-små, afsende via mail m.m.

Du kan også bruge programmet til at tage skærmklip med. Højreklik på ikonet, og vælg Tools -> Screen capture.

Når du skal bruge en af de kopier, som gemmes i programmets "history", behøver du blot at klikke på det via ClipZone (ikonet foroven alle vegne) eller via ikonet ved uret. Du kan også højreklikke på din kopi og vælge Copy. Herved indsættes udklippet i udklips-holder, og du kan indsætte det dér, hvor du vil have det.

Jeg downloadede først beta-versionen, som overhovedet ikke virkede på min pc. Dernæst prøvede jeg med den stabile udgave, og den virker fint.

Programmet sætter sit ikon både i systembakken - nu kaldet Meddelelsesområdet - og på diverse programmer. For at se de emner, du har kopieret, skal du enten dobbeltklikke på ikonet ved uret eller klikke på et af de ikoner, det sætter foroven på programmerne.

Download det herfra: http://cliptray.levillage.org/


Har du svært ved at finde de filer, du har gemt på dine hjemmebrændte cd'er? Så er programmet her noget for dig:

http://boozet.xepher.net/viscd/index.htm


Hvilke programmer starter automatisk, når du starter pc'en?

Hvor i al verden kan de slettes fra?

Hvis du har en Windows-version, der er forskellig fra ME og 2000, kan du bruge programmet MSConfig. Du kører det ved at klikke på Start -> Vælge Kør og skriv: msconfig i feltet.

I programmet kan du se fanebladet "Start", og der er alle de programmer, der starter automatisk. Nu kan du luge ud i dem.

Hvis du er så uheldig ikke at have MSConfig, kan den downloades fra http://www.thetechguide.com/downloads/msconfig.zip


Er du til det lidt mere nørdede, så eksperimenter med programmet Xteq Systems X-Setup (gentag lige det navn ti gange i træk...).

Via dette program kan du styre, hvilke programmer der starter op automatisk, men det kan meget andet. Blandt andet har jeg ændret antallet af dokumenter (i Start -> Dokumenter) fra at være standard 15 til 50.

En anden smart ting, du kan lave her... Tilføj en mappe, som du bruger ofte, til højreklik-menuen, når du klikker på Denne computer.

Ændringen foregår i Appearance -> Files and folders -> My computer context menu.

Programmet kommer med advarsler, før du foretager dig noget farligt ;-)

Programmet kan downloades herfra: http://www.xteq.com/



Kunne du lide tippet? Del det med dine venner.


|