Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Slip af med ondt i nakken, museskader m.m.

Sat på siden 12-12-2003

Rigtige nørder sidder bøjet over computeren fra tidlig formiddag til sen nat (tidlig morgen). Pauser? Jo, fem minutter hver tredje time. Lige tid nok til at spise en rest kold pizza fra dagen i forvejen eller skylle en kop kaffe ned.

Selv om du - forhåbenligt - ikke kan genkende dig selv i beskrivelsen ovenover, så har mange af os en tilbøjelighed til at sidde stille alt for længe af gangen foran skærmen. Måske bruger du musen til mange funktioner, som du egentligt kunne bruge tastaturet til, men det kræver, at du kender tastaturgenveje til en masse forskellige programmer, som desværre ikke alle holder sig til samme standard.

Det kan hurtigt give sig udtryk i hævede fødder, ondt i skulderen, ondt i hånden, ondt i hovedet og andre plagsomme gener.

Hvordan undgås det?

Pauser: Du bør holde mindst fem minutters pause hver time, hvor du får rørt dig lidt og får gange i blodomløbet igen. Det er faktisk også godt for hjernen ;-)

Øvelser: Du kan lave strækøvelser eller øvelser, der er godt for blodcirkulationen.

Hvordan får du lettest indarbejdet dette som faste rutiner i din travle arbejdsdag? Ved at have et lille program, naturligvis, der kører i baggrunden (ved uret), og som minder dig om det, når du skal holde en pause, og som med jævne mellemrum giver dig en øvelse, du skal udføre. Mængden og valget af øvelserne tilpasses dig helt personligt ud fra hvilke problemer, du har (ondt i nakke, hoved m.m.).

Programmet, som hedder Ergosensor, findes ganske gratis på http://www.trygmedpc.dk/Content/Frontpage/

Tak til Søren M, der også har bidraget med dette tips.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|