Slet e-mail direkte på serveren
Sat på siden 30-05-2003
Hvis du som flertallet bruger Outlook Express, har du måske oplevet, at en eller flere store e-mails har blokeret din indboks.
Nogle e-mail-programmer, som fx The Bat! (www.kortlink.com/thebat)
tillader brugeren at behandle e-mail direkte på serveren - og heriblandt
også at slette uønskede e-mails.
Hvis du ikke er så heldig, kan du supplere Outlook Express med
programmet Email Remover, som du finder på www.email-remover.com.
Det er et lille freeware program, som kan læse overskrifterne på
dine
mails og sortere dem. Programmet har brug for oplysninger som
pop-konto, brugernavn og kodeord, som du dog kan bede det om at huske.
Hvis du synes, at det er for besværligt med mindst to programmer, kan
du investere i fx PocoMail, der endvidere sørger for, at du slipper
for vira, orme og trojanske heste på din computer. Dine venner vil
også takke dig, for PocoMail sender heller ikke den slags videre,
sådan som Outlook og Outlook Express gør, uden afsenderens vidende.
Vi er i gang med at lave dansk brugerflade til PocoMail. Den skulle
være klar i slutningen af juni, hvor version 3 udkommer med mange
spændende forbedringer. Version 3 er naturligvis gratis, hvis du køber
version 2.64 nu.