Skift standardbrowseren
Sat på siden 24-11-2004
FireFox vurderes af alverdens edb-magasiner til at være en ret fantastisk browser. Brugerne er også glade. I løbet af meget få dage har FireFox overtaget 10 % af markedet, der ellers på det nærmeste ejes af Microsoft, der har indbygget deres browser MSIE i styresystemet.
FireFox er hurtig, gratis og sikker. Prøv den, hvis du ikke allerede har gjort det. www.mozilla.org -- fås til Linux, Windows og Mac.
En anden browser til adskillige platforme (bl.a. Linux, Mac og Windows) er Opera. www.opera.com
Da jeg selv skiftede browser for omkring fire år siden, var det en vane i lang tid at klikke på e'et ved siden af Start-knappen for at starte MSIE. Så slettede jeg e'et og gjorde Opera til min standard-browser.
Siden er det gået helt, helt fint med at undvære MSIE. Jeg bruger den nu kun til at tjekke hjemmesider i, fordi den ikke overholder webstandarden fra W3C, og derfor kan den give noget overraskende resultater.
Hvis du vil skifte din standard-browser, kan du gøre således:
Skift til Firefox: I Firefox skal du vælge Tools/Options og herefter knappen
"General". Sæt flueben ud for "Set Default Browser".
Skift til Opera: Vælg
File / Preferences, og under "Programs and paths" skal du klikke på "Default
Application". Sæt flueben ud for "Check if Opera is default browser on startup",
og klik OK.
Hvis du skulle fortryde (men giv det lidt tid. En vane er svær at
bryde) og vil tilbage til Internet Explorer? Vælg Funktioner /
Internetindstillinger / Programmer. Sæt flueben ud for "Internet Explorer skal
kontrollere om den er ..."
Bemærk, at Opera findes på dansk også, og det burde FireFox også gøre. Jeg har bare valgt at have de engelske versioner.