Se siden igennem linket
Sat på siden 15-03-2007
Kunne du tænke dig at kunne se igennem vægge? Jeg kan ;-) Hvis der altså er et vindue i væggen. Nu kan du også se igennem link og direkte til den hjemmeside, det fører til. Og hertil behøver du ikke Windows (lam joke, ja, jeg ved det).
Alt, hvad du skal bruge, er et plugin til browseren, og det findes til flere browsere, fx Firefox. Du installerer plugin'et, og fremover kan du nøjes med at holde musen over et link. Brøkdele af sekunder senere kan du se den side, der er bag linket.
Vil du prøve en demo først uden at installere? Det kan du også.
Bare gå til www.cooliris.com/Site/index.html, og prøv demoen. Hvis du kan lide idéen, kan du installeret plugin'et.
Jeg havde det selv på mindre end et døgn, så irriterede det mig, og jeg afinstallerede det igen, men produktet har succes. Så det kan sagtens tænkes, at du kan lide det.