Se sangteksterne i iTunes
Sat på siden 02-02-2006
Kan du lide at følge med i teksten, når du hører musik?
Hvis du bruger iTunes, kan det lade sig gøre ved hjælp af det lille tillægsprogram iLyric.
Programmet er gratis og fås til både Windows og Mac. Du downloader og installerer det, og det forbinder sig automatisk til dit iTunes bibliotek.
Programmet vil selv lede efter teksten i nogle databaser på nettet, men hvis det ikke finder den, kan du selv enten indtaste den eller indsætte den med kopier/sæt ind. Du kan finde en del tekster her: http://lyrics.astraweb.com.
Hent iLyric på www.versiontracker.com -- Skriv "iLyric" i søgefeltet, og vælg dit styresystem. Efter nogen yderligere klikken kan du få lov at downloade programmet.
Når iLyrics starter, vil det synkronisere med de sange, du har i iTunes. Du kan markere de sange, du ønsker, og klikke på Get selected, eller ganske enkelt vælge Get all. Så vil iLyrics søge på nettet efter tekster.
[Obs! I html-mailen er der et billede her. Se linket øverst i mailen,
hvor du finder den på nettet.]
iLyrics fandt en af teksterne på denne cd. Desværre har den person, der har uploadet teksten, ikke skrevet af fra de tekster, der følger med pladen, men åbenbart gjort det efter gehør, for der er mange fejl. Du kan rette de tekster, du finder, ved at klikke på Edit.
iTunes kan hentes -- også gratis -- på www.apple.com/dk/itunes.