Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Søg på nettet fra et hvilket som helst program

Sat på siden 14-11-2003

Du sidder og skriver i Word eller et e-mail-program, og pludselig er der et ord, du har brug for at søge efter på internettet. Tast [Ctrl]+[c] og [Ctrl]+[Alt]+[g] - og vupti! Du har svaret.

Hvordan kan det nu lade sig gøre? Det kan det, fordi Google er kommet op med endnu en smart lille opfindelse: En deskbar. Deskbaren installeres, og herefter er den meget diskret nede i proceslinjen. Når du har brug for at søge, kan du bare taste [Ctrl]+[Alt]+[g] og skrive ordet i feltet, eller du kan kopiere ordet derned med det samme ved ovenfor nævnte metode.

Deskbaren kan hentes fra http://toolbar.google.com/deskbar/index.html, og den er gratis. Den kan bruges fra ethvert program.

Du kan andet end lige at søge på nettet. Brug disse genveje for at søge i Google News (Ctrl+N), Google Images (Ctrl+I) eller Froogle (Ctrl+F). Se flere genveje og instillinger ved at klikke på den lille pil, der er ved siden af Googlesymbolet på Deskbaren.

Sådan installerer du Deskbaren:

1 - Download Google Deskbar
2 - Dobbeltklik på filen for at installere.
3 - Følg guiden, men obs! - Fjern evt. flueben i Enable Google Labs Feedback Statistics
4 - Højreklik ved uret, og vælg Værktøjslinjer -> Google Deskbar.
5 - Klik Done.

Eneste Æv! - Google Deskbar fås endnu ikke til Linux eller Mac.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|