Så quote dog ordenligt, mand
Sat på siden 12-12-2003
Der er livlige diskussioner på nyhedsgrupperne, når folk, dvs. dem, der bruger Outlook Express som nyhedslæser, ikke følger netiketten.
Der er nemlig regler for, hvordan man citerer, når man svarer på et indlæg. Af uvisse årsager har Microsoft i deres to programmer, Outlook og Outlook Express, stik imod alle regler valgt, at *al* oprindelig tekst bevares og sættes i bunden af svaret.
Dette er uhensigtsmæssigt af flere årsager. For det første:
Svar: Fordi det er dem, der gør wc'et rent.
Spørgsmål: Hvorfor står kvinder ikke op, når de tisser?
Ja, ikke? Der er byttet om på rækkefølgen, og det er der også, når det, der svares på, er i bunden af en e-mail i stedet for *i* e-mailen. Hvis jeg vil vide, hvad en skribent svarer på, er jeg nødt til at scrolle ned og læse den oprindelige tekst, scrolle op igen, og måske gentage denne procedure flere gange.
For det andet fordi der ingen grund er til at have overflødig tekst med i e-mailen. Slet alt det, der ikke svares på. Du kan i mit hæfte "Internet for absolutte begyndere" læse mere om dette.
Besværligt? Ja, afgjort. Du kan dog gøre det lettere for dig selv, hvis du foretrækker at fortsætte med Outlook eller Outlook Express, for der er lavet et par gratis programmer, der kan få MS-programmerne til at quote (citere) korrekt og endda markere svarlinjerne med en anden farve.
Quote-fixeren til Outlook Express finder du på: http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/
Quote-fixeren til Outlook finder du på: http://home.in.tum.de/~jain/software/outlook-quotefix/