Ring gratis til fastnettelefoner
Sat på siden 30-01-2006
Hvor meget lyder din telefonregning på nu i kvartalet?
Forestil dig, at alt, hvad du fremover skal betale til TDC, er abonnementet? At du kan tale gratis med alle fastnettelefoner i Danmark og i flere andre lande i verden?
Hvor meget ville du spare?
Hvis du siger mere end 75-110 kroner i kvartalet, så har jeg bestemt et
godt tilbud til dig, og når du har regnet ud, hvor meget du kan spare, så
send mig lidt af det næste kvartal, når du glæder dig over din lave
regning ;-)
www.ewire.dk
-> britt@tips-og-tricks.com
Faktisk hørte jeg om tippet i går, da jeg talte med min gode ven Torben, som bor i Portugal.
Vi sludrede om løst og fast, og jeg var lidt stresset over tanken om den telefonregning, han måtte få. Men det var længe siden, at vi havde talt sammen sidst, og der var en del at føre ajour.
Da vi havde talt knap 25 minutter, spurgte Torben mig, om jeg kendte det her VOIP* og så et navn.
- Hvad? spurgte jeg intelligent, og Torben gentog tålmodigt, om jeg kendte VOIP Buster.
Næh, det gjorde jeg da ikke.
- Nå? svarede Torben. Det er ellers ret smart. Det er sådan, jeg ringer gratis til dig i øjeblikket.
- Gratis?
Torben havde helt bestemt fanget min interesse her, og så fortalte han mig det, jeg nu vil fortælle dig.
Med VoipBuster eller VoipCheap, som har stort set identiske produkter, kan du ringe gratis til fastnettelefoner i Danmark og flere andre lande i verden. Hvis du kan nøjes med at ringe 1 minut ad gangen, koster det dig ikke en øre, men vil du kunne ringe ubegrænset, skal du indsætte penge på din konto.
Hos VoipBuster koster det 10€ (ca. 75 kroner), hos VoipCheap koster det 10£ (ca. 110 kroner). Efterfølgende fandt jeg også VoipStunt, ligeledes til 10€ (ca. 75 kroner).
Dette beløb bliver kun rørt, hvis du ringer til lande, der ikke er gratis, eller hvis du ringer til mobiltelefoner. Tarifferne er i øvrigt det billigste, jeg har set.
Hvis du ikke bruger din telefon til noget, der koster penge, er indskuddet tabt efter 120 dage. Alligevel vil det nok være en god forretning, hvis du sammenligner med, hvor meget du plejer at tale for.
I visse lande, herunder Frankrig, kan man i øvrigt få sit eget telefonnummer ganske gratis.
Prøv at sammenligne, hvad der bedst kan betale sig for dig, VoipBuster: http://www.voipbuster.com eller VoipCheap: http://www.voipcheap.com eller VoipStund: http://www.voipstunt.com/
Lige nu kan programmet desværre kun fungere under Windows, men firmaet har planer om versioner til Mac og Linux, og vist også Palm, så vidt jeg kunne forstå. Ifølge Torben er lyden bedre end hos Skype, og jeg må indrømme, at jeg overhovedet ikke mistænkte, at vi talte sammen via internettet.
Torben har i øvrigt lavet det bedste program, der overhovedet findes (og jeg overdriver ikke) til at lære at skrive på maskine (eller på tastatur, burde det vel hedde i dag). Du kan prøve en gratis demo her: www.blindskrift.dk/
Min mand lærte sig blindskrift på en weekend med Torbens materiale. Han lavede lige en test i går. Han skriver 278 tegn i minuttet. Ikke dårligt :-)
Prøv det! Det er virkelig et genialt system, som gør, at du lærer lynhurtigt.
Nu har du faktisk fået hele to tips i et ;-)
* VOIP = Voice Over IP, dvs. lyd via internettet.