Program til at læse RSS-feeds
Sat på siden 12-05-2005
Læsere af Tips&Tricks er allerede stødt på dette emne før, men her vil jeg uddybe det.
RSS-feeds er hjemmesider, som indeholde specielle koder. Disse koder gør det muligt for specielle programmer at holde øje med ændringer, nyheder, på disse sider. Smart, ikke? Ved at have sådan et program installeret, kan du automatisk få nyheder tilsendt i stedet for at skulle tjekke selv, om der er nyt på siden.
RSS bruges meget til blogs, nyheder m.m.
Der findes mange programmer, der kan holde øje med RSS-feeds. Jeg har selv valgt Feedreader, der er gratis. Du kan downloade programmet fra www.feedreader.com/
Klik på Download the latest version, og herefter på det næstøverste link, der dukker op. Med den nuværende version står der "Download FeedReader290Setup.exe", men det kan ændres, efterhånden som der kommer nyere versioner.
Herefter kommer der en side frem, der viser alle de steder, hvorfra programmet kan downloades. Vælg det sted, der er tættest på dig, fx Tyskland. Klik herefter på ikonet i kolonnen download. Ikonet ligner et ark papir med 1-taller og nuller på. Gem filen, fx på Skrivebordet.
Herefter skal du dobbeltklikke på den fil, der er downloadet. Klik Next, og I accept the aggreement, og en masse gange Next, og Install, og så er programmet installeret og klar til brug.