Print hele dit Excel-dokument ud
Sat på siden 26-09-2004
Linda har prøvet den kedelige situation at lave en faktura i Excel, som så fin ud, men da hun printede den ud, kom hele teksten ikke med.
Hvordan kan dette undgås?
Væn dig til altid at klikke på Vis udskrift først. Skulle du ved en fejl have markeret og farvet en masse celler, kan du også hurtigt se, om der vil blive udskrevet én eller 1778 sider.
Når du har klikket på Vis udskrift, bør du først tjekke statuslinjen i bunden. Hvor mange sider vil der blive udskrevet?

Hvis du havde regnet med én, og der er flere, kan du vælge flere måder at få det på én side på alligevel.
Klik på knappen Indstil... foroven.
På fanen Side kan du vælge mellem stående og liggende format.
Du kan også vælge at Tilpasse 1 side bred med 1 side høj.

Klik OK, og se igen Vis udskrift, om alt er i orden. Herefter kan du printe.