Podcasting med iTunes
Sat på siden 09-10-2005
Næh! Hov! Stop!
Ikke noget med at løbe skrigende bort og tro, at dette er alt for svært, for det er det ikke. Så bliv her, og hør efter ;-)
Podcast er lyd. Ligesom du kender det fra din radio, men bedre.
Har du nogen sinde prøvet at sidde i møde, have en veninde eller svigermor på besøg eller andet, der har afholdt dig fra at høre din yndlingsudsendelse i radioen? Tjah, så er der ikke meget at gøre. Når tiden er gået, så er tiden gået, og medmindre der kom en genudsendelse, så var du altså bare gået glip af det, du ville høre.
Sådan er det ikke med podcasting.
Podcasting er (som regel) MP3-filer, der hentes ned på din computer, når du vælger det, og du kan lytte til dem, når du vælger det. Smart, ikke?
Hent filerne
Men hvordan får du dem hentet, er du måske forsigtigt begyndt at tænke, og er der virkelig noget for mig at lytte til?
Der begynder at være podcasting for enhver smag. Det er nemlig ikke nær så dyrt at udsende professionelle postcasts som at lave radio, og selv amatører kan være med, bare de har en mikrofon. Derfor vil du kunne finde noget inden for mange forskellige snævre interessegrupper. Lige for tiden er der meget, der er på engelsk, men det vil ændre sig, efterhånden som også danskerne finder ud af at bruge podcasting.
Og for at svare på dit første spørgsmål: Du henter med det gratis program iTunes, der findes både til Mac og Windows. Det er oven i købet på dansk.
iTunes
Download først programmet fra http://www.apple.com/dk/itunes/download
- du skal klikke på Hent nu i venstre side.
Luk din
browser.
Installer iTunes ved at dobbeltklikke på den fil, du har
downloadet
Nu er du klar til at hente dit første podcast. Hvis du kender adressen til det, skal du bare skrive den ind i programmet. Her kan du få en adresse af mig til min blog. Der vil nemlig også af og til være podcasts på:
http://feeds.feedburner.com/BrittMalkasEdb-blog
Abonner på podcast
Start iTunes. Du finder den i Start -> Alle programmer -> iTunes -> iTunes (Obs, hvis den ikke starter, så se i bunden af e-mailen)
Gå til menuen Avanceret -> Abonner på podcast.
Skriv eller indsæt
url'en i dialogboksen.
Klik OK.
Herefter går iTunes i gang med at hente de lydfiler, der er
uploadet.
Fremover vil programmet automatisk tjekke, om der skulle være
kommet nyt.
Andre danske podcasts
Andre danske podcasts: Tjah, der er ikke så mange endnu, men det kommer
snart, tro mig.
Danmarks Radio, http://www.dr.dk/podcast , og DMI http://www.dmi.dk/dmi/lyt_til_vejrudsigten_pa_din_ipod_ipaq_eller_mp3-afspiller-2
er dog kommet med på noderne.
I iTunes kan du klikke på Podcasts -> Podcast-bibliotek og søge på dansk eller danmark eller en af dine interesser.