Nyhedsboks på hjemmesiden
Sat på siden 20-02-2004
I hæftet "Sjove effekter på hjemmesiden" skriver jeg om nogle nyhedsbokse, som kan sættes på hjemmesiden. Men der kommer jo hele tiden nyt til, og i går så jeg på Rasmus N's hjemmesiden en ganske smart nyhedsboks.
TigraScroller, hedder den, og den er gratis. Der er ingen reklamer på hjemmesiden, og det er gratis at bruge forummet. Du kan takke programmøren ved at stemme for hans produkt og/eller sætte en lille notits på hjemmesiden. Det fremgår alt sammen af downloadsiden.
Se en demo af den her: http://www.tips-og-tricks.com/eksempler/scroller/index.html
Den kan køre automatisk, eller når gæsten placerer musen over pil op eller ned. Når den kører automatisk, stopper den, hvis man holder musen over den. Så bliver der tid til at læse.
TrigraScroller er et javascript, der også virker under Opera :-), og den kan
downloades via dette link:
http://www.softcomplex.com/products/tigra_scroller/download.html
Hvis du stadig ikke har fået "Sjove effekter på hjemmesiden", kan du købe den
hos Bog&Ide via dette link:
http://www.kortlink.com/sjoveeffekter
Heri finder du udførligt forklarede eksempler samt oplysning om, hvordan du får kildekoderne fra hæftets hjemmeside.