Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Når ikonet ved uret er væk

Sat på siden 09-10-2005

Mange programmer kører i baggrunden. Du ser dem ikke på skærmen, men deres ikon vises nede ved uret. Dvs. i Windows XP er det ikke altid sikkert, at det vises.

Som standard viser Windows XP kun de ikoner, du bruger. Har du et program kørende, som du ikke har brugt hele dagen, men nu vil du gerne gøre brug af det, så vil det være skjult. Du kan få det vist sådan her:

Højreklik på Proceslinjen (den ved start-knappen), og vælg Egenskaber.
Fjern fluebenet i "Skjul inaktive ikoner".
Klik OK.

Desværre er der en bug i Windows XP. Nå, ja, der er måske flere, hvis vi skal være helt ærlige. Men en af disse bugs (fejl) består i, at ikoner desværre forsvinder fra området ved uret, selv om de ikke burde være skjult.

Det kan være ret generende, hvis et program kun fungerer, hvis man fx højreklikker på dette ikon. Det gælder for flere af de programmer, jeg har installeret.

I så fald er jeg -- og du -- nødt til at gøre således:

Tast Ctrl+Alt+Delete (dvs. tryk alle tre taster ned samtidig).
Vælg fanen Processer.
Bliv ikke forskrækket over alle de underlige procesnavne, der vises.
Klik på overskriften Procesnavn, herved sorteres navnene alfabetisk. Procesnavn
Nu kan du lettere finde det program, du mangler. Hvis det fx drejer sig om SnagIt (et program til at tage skærmklip med), kan du se, at der er en proces, der hedder SnagIt32.exe. Det er den.
Klik på den proces, du har fundet.
Klik på Afslut proces.
Klik Ja til, at du vil afslutte processen.

Nu skal du bare starte programmet igen fra Start-knappen og krydse fingre for, at ikonet denne gang vises ved uret. Det er da heldigvis ofte tilfældet.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|