Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Lav selv julekort

Sat på siden 06-11-2003

I sidste uge skrev Bjarne M og spurgte mig, om jeg ikke havde nogle julebilleder, han kunne bruge til en invitation. Hvis jeg havde nogle idéer til, hvordan han kunne lave invitationen, var jeg også meget velkommen til at sende dem.

Joooo... Dels har jeg i Works for absolutte begyndere og Word for absolutte begyndere (kan købes fra http://www.kortlink.com/worksfab og http://www.kortlink.com/wordfab) beskrevet, hvordan man laver invitationer med brevfletning, dels havde jeg nogle idéer til, hvordan det kunne gøres i et desc top publishing program, men det er trods alt de færreste, der har sådan et. Så jeg var ude efter en bedre idé, og det fandt jeg heldigvis på nettet.

På hjemmesiden http://www.mycardmaker.com/ kan du vælge design, indsætte egne billeder, skrive din egen tekst og printe eller e-mail kortet.

Hvis du ligesom Bjarne mangler julebilleder, kan du finde nogle på disse links:

http://www.perenoel.com/noel/images/

http://christmas-christmas-christmas.com/pictures.html

http://www.geocities.com/terrencein/html/christmas_pictures.html

Når du har gemt nogle julebilleder på din harddisk, kan du gå til Mycardmaker og klikke på "Get Started".

Programmet indlæses i løbet af kort tid, og så kan du vælge, om du vil lave et kort med nogle af sidens egne billeder ("Create a card with artwork") eller selv uploade billeder ("Create a card with my photos"). Vælg sidstnævnte mulighed.

Klik på "Add Photo" i højre side, find billedet på din harddisk, og klik på "Upload photo".

Vælg herefter en ramme ("Add a Border"), og klik "Next".

Herefter kan du skrive din egen titel og tekst og vælge skrifttype og farve.

Klik Next, og afgør, om du er klar til at printe ("Ready for print"), eller om du vil redigere enten forside eller indhold.

Billedet kommer ud på en A4-side. Lav først en testside. Læg dernæst papir i printeren med den blanke side nedad. Print forsiden ud. Lad den tørre lidt, og læg derefter papiret i med den blanke side op. Print indholdet ud.

Bemærk, at du kan sende en e-mail herfra, og modtageren vil få et link til dit julekort. Se mit kort her: http://www.mycardmaker.com/send/146514/f8b281fa15

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|
Google