Lav falske links i din mail
Sat på siden 04-07-2003
Vil du sende et link til nogle mennesker via e-mail, men af en eller anden grund vil du ikke have, at de ser det rigtige link?
Der kan være mange gode - og mindre gode - grunde til, at man ikke vil vise det rigtige link i en e-mail. Der er fupmageren, som jeg skrev om sidst, der skjulte et link til hans hjemmeside bag en tekst, der skulle føre til PayPals hjemmeside. Han var ude på at narre VISA-kort-numre fra folk.
Der kan være mig, der synes, at linket www.malka.it/tips/redirect?tip=34 er et langt klodset link, og jeg ville hellere bare skrive: Link-tip, og når du klikker, så kommer du samme sted, som hvis du havde klikket på mit lange klodsede link.
Det kan også være en del af en spøg... Uanset hvad grunden end måtte være, så har du mulighed for at skjule det link, du sender, hvis du vel at mærke sender i HTML - altså det sprog, der egentligt er beregnet til at lave hjemmesider med, men som mange bruger - og misbruger - til e-mail.
Bemærk, at hvis modtageren af din mail har mulighed for at se bagom de fine koder og farver, og kan se den rå tekst, så virker tricket ikke. Fx fjerner min PocoMail allerede ved modtagelsen af mailen al HTML, der i de fleste tilfælde bare får den til at fylde mere end nødvendigt. Du vil derfor ikke kunne narre mig med et skjult link ;-)
Vil du imidlertid forsøge dig med et skjult link, skal du oprette en ny mail, indsætte modtageren og skrive et emne, ligesom du plejer.
Skriv herefter den tekst, du gerne vil have vist som link, fx "uskyldigt link".
Sørg herefter for, at dit mail-program for denne ene gangs skyld skriver i HTML. Det gør du via menuen Formater i Outlook Express, og via menuen Meddelelse i PocoMail.
Marker den tekst, du vil bruge til link, ved at trække musen hen over teksten.

Klik herefter på knappen Opret et hyperlink (den ligner en globus med et led fra en kæde foran).

Skriv URL'en, fx http://www.foxladi.com
Klik på OK/O.k.
Skriv mailen færdig, og send, som du plejer.
Når en sådan mail modtages i Outlook Express, vil modtageren ikke
ane uråd, medmindre han holder musen over linket og kigger på Statuslinjen
samtidig.
Statuslinjen? Det er den linje, der vises i bunden af programmet. I yderste
venstre side vil du kunne se den URL, som linket i virkeligheden fører
hen til.
Husk at slå HTML fra igen, når du har sendt mailen. Det gør du i OE i Funktioner -> Indstillinger -> Send.