Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Lav en unik værktøjslinje til din browser

Sat på siden 23-11-2006

Du kan helt gratis og ved hjælp af nogle få klik lave din egen, enestående værktøjslinje til både Internet Explorer og Firefox og sætte lige de funktioner på, som du kunne tænke dig. Blandt andet kan du vælge at sætte en radio på med radioprogrammer eller podcasts, en chatboks, genveje til dine mest benyttede sider, en RSS-feed læser, en meddelesesboks m.m.

Der kræves ingen forkundskaber, programmerings-kundskaber eller andet, når du går i gang med at designe din egen værktøjslinje, som du endda kan dele med andre. Kan du forestille dig mulighederne? Du kan kommunikere direkte med dine kunder eller venner, du kan give en værktøjslinje til VIP-kunder, hvor du tilbyder chat-support, eller du kan simpelthen bare bruge din egen skræddersyede værktøjslinje.

Projektet er stadig i beta-version, og det betyder, at alt ikke altid virker helt, som det skulle. Hvis noget driller, kan du prøve igen i en anden browser, eller bare prøve igen senere og håbe, at fejlen er blevet rettet. I hvert fald er det et meget lovende projekt.

Min værktøjslinje

For at oprette værktøjslinjen i fire trin skal du gå til www.conduit.com/

Vil du først se, hvad du kan få? Her er en helt enkel værktøjslinje, der tog mig ... det ved jeg ikke, vel omkring 5 minutter at lave? http://tipsbar.OurToolbar.com

Hvis du senere laver ændringer på din værktøjslinje, bliver den automatisk opdateret hos dem, der har installeret den i hvert fald med Firefox. Jeg har ikke testet værktøjslinjen med IE.

Tak til min mand, Cyril Malka, www.malka.dk, for dette tip.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|