Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Lav din egen åbningsskærm i Windows XP

Sat på siden 14-11-2003

Vil du have dit eget logo på skærmen eller bydes velkommen på en helt personlig måde? Så skal du ændre din åbningsskærm i Windows. Obs, dette er ikke noget let tip!

For at kunne gøre det skal du bruge et program som fx ResourceHacker (se http://www.tips-og-tricks.com/tippet/Snup_billederne_fra_programmerne). Du skal desuden bruge
billedbehandlingsprogrammet Paint Shop Pro. Det er ikke lykkedes mig at finde andre, der kan indlæse en ny palette til et program, men hvis du kender et, må du meget gerne maile det til mig.

Ved hjælpe af ResourceHacker skal du hente åbne filen ntoskrnl.exe og gemme billederne:
Bitmap 1, 8 og 10 (hvis du bruger XP pro) ellers
Bitmap 1,9 og 11 (hvis du har XP privat)

Gem billederne, og åbn dem i Paint Shop Pro.

Herefter skal du bruge en palet med 16 farver, og du kan downloade den fra http://www.tips-og-tricks.com/filer/16farver.pal

Gem den i mappen C:\Programmer\Jasc Software Inc\Paint Shop Pro x\Palettes

1) Klik på det første billede, og vælg Colors... -> Load palette.
2) Find din palette 16farver.pal, og sørg for, at radioknappen ud for Maintain indexes er aktiveret.
3) Klik på Åbn.
4) Gentag proceduren for de to øvrige billeder.
5) Nu er det tid til at være kreativ. Ret fx baggrundsfarven, skriv en hilsen eller hvad du vil på de tre billeder, der repræsenterer baggrunden, barren, der ruller frem og tilbage og viser, at Windows indlæses og versionen Professionel eller Home edition.

Når du har rettet billederne og gemt, skal de sættes tilbage igen ved hjælp af ResourceHacker. Gem filen ntoskrnl.exe i mappen Startlogo. Du kan ikke gemme den samme sted som den oprindelige fil, for Windows vil beskytte dig imod at begå dumheder, så din nye fil vil bare blive overskrevet med den gamle, og dit arbejde vil være spildt.

Genstart computeren, og lige nu du hører et Bip, skal du taste F8.

Vælg Fejlsikret tilstand.

Slet herefter filen c:\windows\system32\ntoskrnl.exe og gem din egen fil i system32 mappen i stedet.

Genstart herefter computeren.

Min mand viste mig herefter hvor let det samme var i Linux. Du vil ikke vide det!

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|