Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Kvitteringer for læsning

Sat på siden 11-01-2006

Det er en ny tendens blandt spammere, at de beder om en kvittering for læsning af mailen.

Spammere er kun ude på en ting: At tjene penge.

Hvordan tjener de penge? Ved at folk køber hos dem.

Hvis de ikke tjente penge, ville de holde op med at udsende spam.

Altså må du ALDRIG købe hos en spammer! Aldrig! Heller ikke, selv om tilbuddet er nok så godt.

Men en anden ting, du heller ikke må gøre, er at fortælle spammeren, at din adresse faktisk er god nok. Hvis du sender dem en kvittering for at have læst deres mail ... tjah, så ved de i hvert fald, at din adresse virker.

Det er derfor ret smart ikke at give dem den kvittering.

I nogle mailprogrammer udsendes kvitteringen automatisk, men det burde kunne slås fra. Ellers er det en god idé at skifte mailprogram.

I Outlook Express kan du vælge imellem slet ikke at sende nogen kvitteringer overhovedet, eller at blive spurgt om, du vil gøre det. Eller automatisk at sende kvittering til alle. Det sidste er en dårlig idé.

For at slå automatiske kvitteringer fra i Outlook Express, skal du gøre således:

1 - Klik på Funktioner på menunlinjen.
2 - Vælg Indstillinger (i bunden).
3 - Klik på fanebladet Kvitteringer.
5 - Klik i alternativ-knappen (cirklen) ud for enten "Send aldrig en kvittering for læsning" eller "Giv besked ved hver anmodning om kvittering for læsning".
kvittering for læsning
6 - Klik OK.

I alle andre programmer, som jeg har kendskab til, er funktionen som standard sat til at spørge brugeren, om han/hun vil afsende en kvittering for læsning. Obs! Jeg har ikke kendskab til Outlook. Men systemet burde ligne det i Outlook Express.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|