Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Installer Firefox

Sat på siden 02-06-2005

Når du skal ud på nettet og besøge hjemmesider ... Tjah ... I min tid havde vi valget. Men i din tid ... Du har nok fået serveret Microsofts Internet Explorer sammen med din computer uden at have valget. Jeg har en nyhed til dig: Du er ikke tvunget til at bruge den browser til at besøge hjemmesider med.

Der er mange grunde til at bruge andre browsere. De er mere sikre over for vira m.m., og de understøtter webstandarderne, dvs. de kan vise hjemmesiderne, sådan som de burde se ud.

En af de mest hotte browsere for tiden er Firefox. Den er gratis, den er hurtig, den understøtter webstanderen, og den er sikrere end Microsofts Internet Explorer (okay, det siger ikke meget ...)

Hvis du vil prøve den, kan du gå til www.mozilla.dk/firefox/download/

Klik herefter på den version, der passer til dit styresystem. FireFox findes både til Windows, Linux og Mac.

I den dialogboks, der kommer frem, kan du vælge Kør for at installere med det samme. Hvis du har brugt Internet Explorer til at hente programmet med, kan du roligt svare Ja til at vælge at køre programmet. Det er der ingen fare ved.

Klik Næste, Accepter, Næste, Standard, Næste ... og vent ... Til sidst skal du bare klikke på Udfør.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|