Hvor god er du til alder
Sat på siden 22-01-2007
Hvor god er du til at bedømme andres alder? Og hvor gammel tror folk, at du er? Det er vel spørgsmål, vi ikke kan lade være med at stille os selv. Nu tilbyder en hjemmeside at teste det for dig.
På "aldersprojektet" kan du få lov at gætte på andres alder, og de kan gætte på din. Herefter kan du se, hvor gammel folk gennemsnitligt regner med, at du er, og du kan endda sætte resultatet på din hjemmeside eller blog. Det opdateres automatisk, når nogen gætter på din alder.
Du finder aldersprojektet på http://ageproject.specialsnowflake.com/, hvor du gratis kan oprette en konto og uploade dit billede. Du kan også vælge tilfældige billeder, bedømme alderen og se, hvor tæt på du ramte.