Hvad siger de om dig på nettet
Sat på siden 25-05-2007
Siden internet-tidernes morgen har vi mennesker søgt på vores eget navn, lige så snart vi havde lært at gå til en søgemaskine. Dengang jeg startede på nettet, var der stort set kun to søgemaskiner, der var til noget: AltaVista og Jubii. Nå? Du kender dem ikke? Skidt pyt ... Det, jeg ville sige, var, at i dag er der hundredevis, og Google finder visse resultater, Yahoo andre, MSN atter andre osv. Du vil om få minutter kunne automatisere søgningen på op til 22 forskellige søgemaskiner. Når først det er gjort, får du automatisk besked, hver gang der er nogen, der taler om dig på nettet.
Først skal du gå til http://alp-uckan.net/free/monitorthis/. Her kan du blive skrevet op til 22 forskellige søgemaskine RSS-feeds.
Skriv dine søgeord i feltet, og klik på knappen "make monitor.opml".

Vælg hele koden, og kopier den til et tekstdokument, som du opretter i Notesblok.

Gem filen, fx under navnet monitor.opml på din harddisk.
Importer det til din feed reader - ikke abonner, som jeg først prøvede. Det vil nemlig ikke virke.
Hold øje med, hvad de siger om dig, via din feed reader.

Hvis du vil have din ego search (ego søgning) liggende pænt i sin egen mappen, er du nødt til at fuske lidt med opml-filen, før du importerer den. Du skal i så fald tilføje følgende kode lige efter <body>:
<outline title="ego search" text="ego search">
Og følgende lige før </body>:
</outline>