Fra pc til Mac
Sat på siden 08-06-2007
De to største omvæltninger, jeg oplevede, da jeg skiftede fra pc til Mac var, at der ikke er nogen Start-menu på Mac, og jeg holdt op med at bande.
Ellers er det mest et spørgsmål om at finde alternative programmer til dem, man er vant til at bruge. Nogle gange findes de kendte programmer til Mac også, andre gange skal du ud at lede. Jeg oplevede, at jeg ofte fandt bedre, andre gange tilsvarende, og i få tilfælde knap så gode programmer, som jeg kendte dem fra Windows.
Jeg har tidligere givet et lille tip til, hvordan du kan finde de bedste alternativer til Mac: www.tips-og-tricks.com/tippet/Find_det_bedste_program. Forleden modtog jeg en e-mail fra Karen Mardahl, www.mardahl.dk, der gav mig et tip til en hel side, der handler om at skifte fra pc til Mac.
Siden er Apples, og der er mange tips at hente. Desværre har de (endnu) ikke oversat den til dansk: www.apple.com/support/switch101/