Forhindr folk i at linke til dine billeder og scripts
Sat på siden 11-06-2004
Linker fremmede til dine billeder og stjæler båndbredde og hastighed fra din hjemmeside?
Det skal du ikke finde dig i. Det kræver kun fire linjers kode at forhindre det ... såre simpelt!
Selvfølgelig må folk gerne linke til din hjemmeside. Det er jo kun skønt. Det giver som regel bedre placeringer i søgerobotterne. Linker de derimod til dine billeder eller javascripts, stjæler de af din båndvidde.
Tippet kræver, at din udbyder har en mod_rewrite kørende på Apache, hvilket de fleste udbydere har.
Nedenstående kode skal gemmes i en .htaccess-fil.
En sådan kan laves i Notesblok. Åbn Notesblok, og gem den tomme fil undernavnet ".htaccess" med anførselstegn rundt om. Ret filtypen til "Alle filer".
Scriptet tjekker, hvem der linker til et billede. Hvis det ikke er din egen side, så bliver adgangen hindret til billedet. Ret "example.com" med stien til din hjemmeside UDEN www.
RewriteEngine on
RewriteCond %{HTTP_REFERER} !^$
RewriteCond %{HTTP_REFERER} !^http://(www\.)?example.com/.*$ [NC]
RewriteRule \.(gif|jpg|png)$ - [F]
Hvis du vil være rigtig grum, kan du udskifte det billede, folk tror de linker til, med et andet. Bare ret navnet grim.gif til det billede, du vil henvise til.
RewriteEngine on
RewriteCond %{HTTP_REFERER} !^$
RewriteCond %{HTTP_REFERER} !^http://(www\.)?example.com/.*$ [NC]
RewriteRule \.(gif|jpg|png)$ http://www.example.com/grim.gif [R,L]