Flyt dokumentmappen
Sat på siden 17-08-2005
En af grundene til, at Microsoft er så hårdt plaget af vira, trojanske heste, orme og crackere er, at alt er placeret på samme sted. Din computer vil være magen til naboens, som er magen til overboens, som er magen til din mosters, som er magen til hendes chefs, som er magen til Bill Gates' -- medmindre han er gået over til Linux ;-)
Hvis du vil skille dig lidt ud fra mængden, og dermed gøre din computer en lille smule mindre usikker, kan du fx flytte mappen med dine dokumenter i.
Som standard gemmes dine dokumenter i C:\Documents and Settings\Dit brugernavn\Dokumenter, men der er faktisk intet i vejen for, at du gemmer dem på harddisken i en mappe, der hedder spryttelighyt eller sprudlendespændendesmarteskrivelser eller hvad du nu har tænkt dig at kalde mappen. Det vil garanteret blive svært for virusprogrammørerne at finde den!
Hvis du vil flytte standardplaceringen af dine dokumenter, skal du først oprette den mappe, du vil have dem i.
Højreklik herefter på mappen Dokumenter (den gamle), og vælg Egenskaber.
Klik på knappen Flyt.
Klik dig vej til den nye placering, og klik OK to gange.