Find stedet på hjemmesiden
Sat på siden 18-02-2005
Endelig er det lykkedes dig at finde den side, du søgte efter. Du kan se af resultatet i søgerobotten, at siden her er den, du mangler.
Da du ankommer på siden, er der tonsvis af oplysninger, overskrifter og tekster. Hvordan finder du hurtigt det, du søger?
Nemt: Uanset om din browser hedder Opera, FireFox eller Internet Explorer, kan du bruge tastaturgenvejen
ctrl+F
Nem at huske -- f for "find".
I Opera og IE dukker der en dialogboks op, hvor du kan skrive søgeordet. Tast Enter, og ordet vil blive markeret på siden. Tast Enter igen, og du vil gå til næste forekomst.
I FireFox virker systemet endnu bedre. Idet du begynder at taste ordet, søger FireFox allerede, og for hvert bogstav du skriver, vil det rigtige bogstav på skærmen blive markeret. Du kan derfor godt komme ud for, at du end ikke behøver at skrive hele ordet, før FireFox har fundet det.