Find hurtigt dit arbejde i Word
Sat på siden 29-09-2006
Du kender garanteret tippet: Du åbner Word og kigger i menuen Filer for at se de ni senest åbnede filer.
Af og til virker tippet ikke. Hvis Word er gået ned, hvilket sker forholdsvis hyppigt, gemmes dokumentet ikke i menuen Filer.
Desuden vil du ikke kunne finde dit arbejde der, hvis der er ni andre filer, der vises. Word har nemlig et maksimum på ni filer dér. Og det er kun de ni senest åbnede filer. Hvis det er lang tid siden, kan du godt glemme alt om at finde dit dokument der.
Hvad så? Ind og rode i mapperne?
Nej, der er et alternativ, hvis du har filer, du bruger ofte og gerne vil kunne genfinde hurtigt, men der er ikke så mange, der kender tippet.
Du skal hente en menu frem, der hedder Arbejde. Bagefter kan du gemme de dokumenter, du jævnligt arbejder med, i den menu.
1) Start Word, og klik på Funktioner på menulinjen.
2) Vælg
Tilpas.
3) I dialogboksen Tilpas skal du klikke på fanen
Kommandoer.
4) På listen over kategorier i venstre side skal du finde
og markere Indbyggede menuer næsten nederst.
5) Find Arbejde i
højre side under Kommandoer.
6) Træk menuen Arbejde op til menulinjen,
og slip den fx lige før Hjælp.
7) Luk dialogboksen Tilpas.
For at bruge menuen skal du enten åbne et eksisterende dokument eller oprette og gemme et nyt dokument. Du kan kun bruge dokumenter, der er gemt og har et navn.
Klik på menuen Arbejde, og vælg Føj til arbejdsmenu.
Så ved du altid, hvor du har dokumentet.
Hvis du vil fjerne det derfra igen, skal du taste Ctrl + Alt + _ (underscore) på samme tid. Det vil ændre din musemarkør til et stort minu.
Klik på dokumentet i menuen Arbejde for at slette det.