Film til iPod Video og computer
Sat på siden 04-01-2006
Veoh Networks, som allerede tilbyder 10.000 video'er til Windows og Macbrugere, tilbyder nu også iPod video-ejere 3000 film af forskellig oprindelse ganske gratis, fortæller Steen B.J., der som altid har fingeren på netpulsen.
Han fortsætter: Blandt de mange video'er er der flere fra privatpersoner og kunstnergrupper, men også en del ældre shows fra de større tv-kanaler. Bla. finder man originale Superman-tegnefilm og komedieserier som The Three Stooges.
Der er tryk på serverne i øjeblikket - måske fordi 3000 af filmene er lavet, så de er lige til at putte på en iPod.
Tusind tak, Steen, for at give tippet om sådan en spændende side videre.