Fiks float-bugget i Internet Explorer (stylesheets)
Sat på siden 13-03-2006
Enhver webmasters mareridt er verdens mest brugte browser. Rigtige webmastre ved, hvor meget ekstra kode og krumspring, der skal til, for at få Internet Explorer (IE) til at gøre de mest simple ting, som enhver browser faktisk skulle kunne gøre.
Jeg har tidligere skrevet om nogle af disse ting, fx hvordan man får IE til at vise png-billeder med transparant baggrund, hvordan man får den -- så nogenlunde da -- at have en fast menu og flere andre ting.
For nyligt stødte jeg ind i en IE-bug, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle løse. Min blog vistes i højre side, selv om jeg havde brugt "float: left;", altså skulle den flyde fra venstre side med en automatisk venstre og højre margin. Det gjorde den ikke, når man så den i IE. Bloggen var så langt ovre til højre, at man var nødt til at bruge det nederste rullepanel for at læse teksten, og menubjælken var røget helt ned i bunden.
I går henviste Tine Müller (jeps, hun er aktiv) mig til en side, hvor en af skribenterne havde fundet en yderst simpel løsning på IE-fejlen.
Foruden "float: left;" skal man blog tilføje "display: inline;", og så ryger siden på plads.
Det minder mig lidt om dengang, hvor Windows 98 lige var kommet ud, og jeg kun kunne installere det på min pc, hvis jeg kørte musen rundt på måtten imens. På min mands identiske computer kunne den ikke installeres.
Eller som Bowie synger i "Labyrinth":
You remind me of the babe
What babe? babe with the power
What
power? power of voodoo
Who do? you do
Do what? remind me of the babe