Få talebeskeder på din blog
Sat på siden 19-04-2007
Engang var mange mennesker bange for at lægge besked på en telefonsvarer. Det var dengang, hvor det kun var firmaer og eccentriske mennesker, der havde sådan noget nymodens pjank. I dag behøver du ikke engang at købe den. Du har nærmest indbygget telefonsvarer i din mobiltelefon, og telefonselskaberne tilbyder det også. Gratis (her i Frankrig).
I dag kan du få dine gæster til at lægge en talebesked til dig, når de besøger din blog eller MySpace. Du sætter bare en stump kode på, og når nogen har lagt besked, får du en e-mail, og du kan lytte til beskeden. Du bestemmer selv, om du vil lade beskeder komme online automatisk, eller om du skal godkende dem først.
Denne gadget er endda gratis - lige nu i hvert fald, men der er ændringer på vej, så skynd dig at hente den.
Du kan se et eksempel på min blog: www.tips-og-tricks.com/blog
Tilmeld dig gratis, og hent scriptet her: www.mychingo.com/ - produktet er ved at ændre navn og vil kunne meget mere senere. Til den tid vil du kunne finde det på www.mobatalk.com/ - om det stadig er gratis til den tid, skal jeg ikke kunne sige, så skynd dig at hente den, mens du kan.