Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Drilletip - Firefox i Firefox

Sat på siden 16-04-2007

Dette er et sjovt, men sandsynligvis ikke brugbart tip til andet end ... sjov. Måske kan du drille en god ven eller kollega?

Ved hjælp af dette hack kan du have Firefox inde i Firefox. Du kan faktisk gøre det ved at skrive noget bestemt i adresselinjen, måske gøre det til startsiden (he, he), hvorefter Firefox åbner i sig selv.

Billede: Firefox i Firefox

Sådan gør du: Skriv følgende i adresselinjen på Firefox, og tast Enter: chrome://browser/content/browser.xul

Det er alt - så starter Firefox en ekstra browser inde i det område, hvor du normalt ser hjemmesiderne, og du kan nu skrive en adresse der - eller måske endda gentage tricket.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|