Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Den hedenske lysfest

Sat på siden 20-12-2007

I denne mørke periode har vi i årtusinder benyttet lejligheden til at kalde lyset tilbage med en lysfest. Jeg har tidligere skrevet om den indiske lysfest (www.tips-og-tricks.com/tippet/Juletips_-_Andre_lysfester:_Diwali) og den jødiske lysfest (www.tips-og-tricks.com/tippet/Den_j%C3%B8diske_lysfest_Hanukkah). Nu er turen kommet til den hedenske lysfest, som fejredes den 21. december.

Den hedenske lysfest hedder "Jul", hvilket også kan staves "Yuhl", "Juhl", "Yule" eller "Yul". Ordet stammer fra Norse (nordisk mytologi) og betyder faktisk "hjul". Det er en af de fire fester, den største, som man fejrede i forbindelse med årets gang. Der er tale om Vintersolhverv. De øvrige tre fester hedder Ostara (21. marts), Lithe (21. juni) og Mabon (21. september).

Til Yule fejrede man, at gudinden gav fødsel til sin søn, solguden, dvs. man fejrede det nye år og det unge liv. Det er den korteste dag i året, og man tændte ild for at begunstige udviklingen af solguden og livet.

Yule var den første hedenske fest, der blev christianiseret, i år 354 e.v.t., da Jesus's fødselsdag, der oprindeligt blev fejret i slutningen af september, officielt blev flyttet til vintersolhverv. De mange skikke, som man forbandt med Yuletid (lys, dekorerede træer, dekorationer med fyregrene, gavegivning og det at synge carols, brugen af kristtjørn etc., blev flyttet med over i den kristne jul.

En overgang blev disse hedenske symboler forbudt ved juletid (den kristne altså), men eftersom de havde vundet så kraftigt indpas hos folk, opgav man forbuddet.

Yule, og de øvrige af årets store fester, fejres stadig af troldmænd og hekse.

Kilder: "Le Grimoire Secret" af Gilly Sergiev og "Grimoire For The Apprentice Wizard" af Oberon Zell-Ravenheart m.fl.

Se også: http://en.wikipedia.org/wiki/Yule

Efterfølgende sendte Arne Andersen mig følgende korrektion:

Din oplysning om vintersolhverv passer normalt, dvs. 3/4 på den 21. december, men i år er er det altså først den 22.

Og det er det p.g.a. at vi snurrer et 1/4 døgn for hurtigt rundt om året.

Det kompenserer vi så med en ekstra dag i februar, hvert 4. år hvilket vi gør til næste år.

Tak til Arne for at have gjort mig klogere :-)

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|