Bind dine sko, og bliv mere intelligent
Sat på siden 12-04-2006
For en uge siden skrev Ingeniøren om et britisk tv-program, "Get Smarter in a Week", som netop har haft præmiere.
100 deltagere har inden forløbet fået testet deres intelligent. Derefter skulle de i løbet af en uge forbedre den ved at føre en intelligent livsstil, spise sund mad og få rigeligt med nattesøvn.
Ifølge en undersøgelse, der blev lavet i forbindelse med programmet, er selv små ændringe i vores dagligdag nok til at styrke vores intelligent, fx at foretage rutineopgaver på en ny måde, som at bruge den anden hånd på musen. Jeg kunne derfor forestille mig, at denne hjemmeside, som jeg vil vise dig om lidt, rigtig kan sætte de små grå i turbo-omdrejninger.
Kan du binde dine sko? Ja, naturligvis kan du det. Der er ingen af mine læsere, mig bekendt, der er under 12 år, så jeg ville mene, at der er stor chance for, at du kan. Men hvor mange måder kan du binde sko på?
- Er der da mere end en måde? Kan jeg høre dig mumle gnavent, men vent nu bare at se her. Ja, der er MANGE måder. God fornøjelse.
www.fieggen.com/shoelace/knots.htm
P.s. Husk også at spise fisk.