Billede eller video med et snuptag
Sat på siden 09-08-2007
Der er næsten kun godt at sige om dette program.
Det er superlet at bruge. Du fører musen op over det (solen), vælger at tage et skærmklip, vælger, om det skal være video eller billede, tager billedet, og så vælger du, om du vil gemme det eller dele det med andre direkte.
Kvaliteten er super-duper! Du kan optage film med lyd, hvor du viser andre, hvad du laver på skærmen. Det kan du bruge til at undervise andre med eller til at få hjælp fra andre, når du har et problem.
Billederne er som standard i formatet PNG, som tilbyder den bedste kvalitet på mindst muligt plads. Du kan endda indsætte pile og tegninger eller skrive på skærmklippet for at gøre det endnu tydeligere, hvad du vil vise.
Hvis du vælger at dele billedet eller filmen, bliver det uploadet direkte til nettet, og du får et link, du kan sende videre. Det er her, en af de eneste negative ting kommer ind i billedet. Lige nu er det gratis at prøve, men senere vil det koste penge at have billeder og film på nettet. Det er meget naturligt. Det negative er, at det er forholdsvis dyrt, synes jeg.
Men ellers et meget lækkert produkt, og nå, ja, jeg har helt glemt at fortælle, at det er gratis.
Det er fremstillet af det førende firma på markedet, og i modsætning til firmaets andre produkter, fungerer det både under Windows og Mac OSX. Det kommer et af de oprindelige produkter i øvrigt også til senere.
Se her, hvordan et billede kan se ud: 
Du kan hente produktet her: www.jingproject.com/