Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Bevæg dig rundt i dialogboksen

Sat på siden 09-10-2005

Hvis du i Word eller andre programmer har valgt et menupunkt, der slutter med tre prikker (en elipseknap, kaldes det), bliver der åbnet en dialogboks. En dialogboks er et skærmbillede, hvor du "taler" med programmet, dvs. du skal nogle gange vælge i nogle felter, andre gange skrive noget i nogle felter.

Markøren vil typisk befinde sig i det øverste felt.

Du kan herfra hoppe videre fra felt til felt ved at bruge tabulator-tasten.

Tabulator-tasten (Tab) finder du helt ude til venstre på tastaturet. Der er to pile på den. Den øverste peger mod venstre, den nederste mod højre.

Der er flere fordele ved at bruge tabulator-tasten i stedet for musen. Du sparer tid, du sparer musehånden, og felterne vil normalt være markerede, dvs. du kan overskrive indholdet direkte med det nye i stedet for at skulle slette det først.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|