Anonym surf med i lommen
Sat på siden 22-09-2006
Denne browser er så lille, at du kan have den med i lommen. På en usb-nøgle forstås. Men det er ikke dens eneste fordel. Du kan nemlig også surfe helt anonymt med den.
Der findes masser af forholdsvis kostbare løsninger, når det gælder anonym surf. Denne her er gratis.
Når du er på nettet, kan dit ip-nummer ses af andre. Det gælder både, når du sender e-mails, og når du surfer, bruger messengers osv.
Hvis du vil se dit ip-nummer, kan du gå til www.bredbaand.biz/ip og se det.
Af forskellige grunde kan man også bruge en proxy-server. (I gamle dage var det for at surfe hurtigere).
Princippet er, at din computer/browser kontakter proxy-serveren, som kan befinde sig hvor som helst i verden, og proxy-serveren kontakter den hjemmeside, du vil besøge. Set fra den hjemmeside vil du komme surfende fra proxy-serveren. Du vil ikke længere vise dig under dit eget ip-nummer, men proxy-serverens. Hermed er du "anonym".

Browseren med dette indbyggede system kan du hente fra
http://torpark.nfshost.com/
Men vær opmærksom på, at serveren kan være nede i længere tid ad gangen. Der er åbenbart tryk på lige nu.
Du behøver ikke engang at tænke over, hvordan systemet virker. Bare kør browseren, og du er anonym. Jeg har aldrig set noget så let!
Til Mac kan jeg varmt anbefale NetShade, der godt nok ikke er gratis, men bestemt pengene værd. Det er næsten lige så let at bruge som Torpark-browseren, men du kan skifte proxy, som du vil, og endda vælge forskellige sikkerhedsniveauer.
www.raynersoftware.com/netshade/ Pris: 29$