Britt Malkas edb-blog

Tre grunde til at producenten tvinger dig til at bruge pirat-software

Min holdning til pirat-software er ikke helt sort-hvid. I nogle tilfælde mener jeg, at producenten rent faktisk selv presser folk til at bruge piraterede versioner i stedet for at købe en lovlig licens.

Kan det berettige brugen af crack, serialz eller på anden vis stjålet software? Nej, men se lige her, hvad nogle producenter rent faktisk gør for at gøre det rigtig svært at vælge at være ærlig.


Producenten tager ikke imod dine penge

Du tror måske, at det er løgn, men mange producenter vil ikke tage imod dine penge. Kun, hvis du betaler på en ganske bestemt måde.

I mange år brugte jeg et par Windows-programmer i piratversion. De var ikke særligt dyre, men for at registrere dem, skulle jeg sende en check i en udenlandsk valuta til et sted i udlandet, før jeg efter nogle dages ventetid ville modtage en diskette eller et brev med min kode.

Det var for besværligt. Det gad jeg ikke. På nettet er det let at finde et crack til at bruge programmet med, og hvis det ligefrem skal være så besværligt at give dem penge, så nej.

Desværre er dette ikke ren fortid.

TechSmith laver glimrende programmer, men tager ikke imod PayPal-betalinger. Går de glip af nogle kunder, som i stedet vælger at finde (let) en cracket version af deres software? Ja, garanteret.

Nøglen er røget

PÃ¥ et tidspunkt, mens jeg skrev for Forlaget Libris, havde jeg endnu-endnu engang omformatteret min pc, og da jeg skulle installere Windows igen, opdagede jeg, at nøglen ikke var ved cd’en.

Jeg kunne ikke installere den.

Jeg ringede til Microsoft i Danmark (fra Frankrig), men der var ikke meget hjælp at hente. Først da jeg sagde (råbte), at jeg ville få fat i en cracket version, hvilket ville være meget nemmere, kom der lidt gang i sagerne, og så endte det med, at Libris faxede kvitteringen til mig, som så kunne faxe den til dem, så jeg kunne få en nøgle.

Nogle gange gider man bare ikke så meget arbejde, og så er piratversioner lettere at gå til.

Hvis man mister sin nøgle, skal producenten gøre det nemt for en at få fat i den igen. Ikke alle de der omveje, tak.

Programmet er for dyrt

Hvad er for dyrt? Hvor meget vil du betale for et program?

Jeg har hørt nogen brokke sig over prisen på iPhone-programmer til $5. Det er efter min mening ikke for dyrt, medmindre programmet er nyttesløst, men i så fald ville jeg heller ikke bruge det, selv om det var gratis.

For dyrt kan være i forhold til ens brug af det.

Paint Shop Pro koster fx langt over 1000 kroner (kender ikke den aktuelle pris), og det er afgjort et program, der har amatører som målgruppe, ikke professionelle. I så fald finder jeg prisen for høj for et hyggeprogram, og de skal ikke være forbavsede over, at brugerne vælger en pirat-version.

PhotoShop er også for dyrt for en privatperson, men prisen er fair for de professionelle, der tjener penge på at bruge det.

Det, der sker, er så, at privatpersoner bruger en pirat-version, mens firmaerne forhåbentlig køber.

Er det skidt for producenten?

Nej, for kendskabet til deres program bliver udvidet. Det var sådan, WordPerfect i sin tid fik succes. Der var ingen beskyttelse på programmet overhovedet. Folk pirat-kopierede det, til de var blå i hovedet, men når sekretæren, der hjemme brugte WordPerfect, skulle anbefale sin chef et nyt system, så var det naturligvis WordPerfect, hun nævnte, og salget kom hjem igen.

Lignende poster

  • Her jailbraiker og unlocker du din iPhone firmware v. 2 – ogsÃ¥ 3G iPhone
  • Flokdyr
  • Brand i webhotellet
  • 20 % i juli pÃ¥ god software – AnyDVD og CloneCD
  • iPod med WiFi pÃ¥ vej
  • SÃ¥dan tjekker du om et domænenavn er ledigt
  • Fem ting du kan bruge et webcam til
  • Hvilket søgeresultat er mest relevant? Det vil måske overraske dig!
  • Sympatisk licens-type
  • Safari til Windows? Det var ulovligt

  • You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

    Skriv et svar