Britt Malkas edb-blog

Motion for nørder

Rigtige nørder får ikke rørt sig meget.

… hvad pokker! Man kan bestille pizza via internettet i dag ;-)

Jeg håber, at de endda laver en computer, der kører på dynamo. Men indtil den dag kommer må man jo være kreativ.

Det er jeg blevet siden for et par dage siden. Jeg sad foran skærmen og følte mig ret søvnig.

Af naturlige årsager, selvfølgelig. Jeg havde skrevet på mit kommende hæfte indtil kl. 2 natten før, og her sad jeg og var i gang med en oversættelse fra fransk til dansk.

I stedet for at gå ind og lægge mig, for det havde jeg ikke tid til, besluttede jeg mig for at høre lidt podcast og bruge trappen.

Vi har en trappe på 21 trin i vores hus. Jeg arbejder på første sal.

Så jeg valgte et podcast, der varede 13 minutter. Man skal bestemt ikke overdrive sin første motionstur.

Nå, men det blev til mange gange op og ned ad trappen, rundt i huset for at puste lidt ud, og så op og ned igen.

I de følgende to dage var jeg øm i musklerne, så jeg holdt mig mere i ro, men i dag sad jeg igen og søvnede hen over oversættelsen. Jeg var allerede i gang med et glimrende podcast, på fransk, og jeg går altid glip af nogle pointer, så da jeg så, at der kun var 9 minutter tilbage, “spolede” jeg tilbage til 15 minutter, præcist, og gik jeg ellers bogstavelig talt i gang.

Det gik meget bedre i dag. Knap faktisk ingen rigtige pusteture, kun lige af og til en vending på reposen.

Noget af det bedste ved det hele er, at jeg hverken spilder tiden imens eller opgiver min stilling som nørd.

Længe leve iPod’en :-)

Lignende poster

  • No related posts

  • Du kan skrive et svar, eller trackback fra dit eget site.

    Et svar to “Motion for nørder”

    1. Tom Sloth siger:

      Du skriver: En computer, der kører på dynamo?…..Jeg vil hellere ha´ en til Ariel, som de har oppe i Brugsen *ggggg*

    Skriv et svar